Aarhus Universitets segl

Læreridentiteten under digitalt pres

Den 'nye normal' er blevet digital. Men hvilke konsekvenser kan det have for undervisningen? Et studie af digitale og 'fjerne' undervisningsformer fremhæver en række udfordringer for undervisernes læreridentitet. Derfor bør universiteterne nøje overveje, hvordan de kan understøtte bæredygtige og tilpasningsdygtige læreridentiteter, der er forenelige med den stigende digitalisering.

Under covid-19 ændrede undervisningskonteksterne sig og blev mere digitale. Et nyt studie viser, at en form for praktisk sans for undervisning udgør et grundvilkår og en ressource for underviserne. Foto: Anders Trærup, AU Foto
Mette Krogh Christensen er lektor ved CED. Foto: Nicolai Hildebrand, AU Foto

Covid-19-pandemien omdefinerede, hvordan vi forstår undervisning. Mange undersøgelser har vist, at de studerendes læring og trivsel blev markant påvirket af digitale og ’fjerne’ undervisningsformer via platforme som Zoom, Skype og Teams. Den 'nye normal' blev digital. Denne disruption af de studerendes og ikke mindst undervisernes praksis har givet anledning til nye indsigter i det dynamiske samspil mellem de studerende og underviserne.

Mette Krogh Christensen fra CED er lektor og forsker blandt andet i ’embodied teaching’. Hendes forskning peger på, at universitetsundervisernes læreridentitet er blevet påvirket af den ’nye normal’.

”For det første fungerer en undervisers læreridentitet som et styrende element i professionel og pædagogisk beslutningstagning. For det andet er underviserne nøgleaktører i at tilrettelægge studerendes læringsmiljøer – såvel digitalt som fysisk. Og for det tredje er en undervisers læreridentitet tæt forbundet med motivation, selvforståelse og jobtilfredshed,” understreger hun.

Hvad siger forskningen?

I det videnskabelige studie med deltagelse af Aarhus Universitet og Syddansk Universitet undersøgte hun i 2022, sammen med en række andre forskere, hvordan den dramatiske ændring i undervisningskonteksterne under covid-19 påvirkede læreridentiteten set ud fra et sociokulturelt perspektiv. Studiet indbefattede blandt andet en interviewundersøgelse med 19 erfarne undervisere – 11 fra AU og otte fra SDU – inden for de sundhedsvidenskabelige fagområder.

”Resultaterne viste, at en form for praktisk sans for undervisning udgør et grundvilkår og en ressource for underviserne. Det vil sige, at en årelang erfaring med forskellige fysiske undervisningskontekster er blevet til kropsligt forankrede dispositioner og dermed en internaliseret viden. På den måde er praktisk sans en form for identitet som underviserne navigerer efter,” fortæller hun.

Undersøgelsen konkluderer, at den pludselige ændring i grundvilkåret i undervisningskonteksten – fra fysisk til digital – har betydet en markant oplevelse af tab af den kropsligt forankrede læreridentitet. Oplevelsen af identitetstab er relateret til tre dimensioner af undervisningen:

  1. en manglende fornemmelse for stemningen og aktiviteten i klasserummet
  2. et fravær af non-verbal feedback fra studerende
  3. et tab af gensidig visuel kontakt mellem studerende og underviser.

Ifølge Mette Krogh Christensen blev konsekvensen, at underviserne følte sig afskåret fra at tilpasse undervisningen til deres studerendes behov i løbet af timen.

”Netop fornemmelsen for, hvordan de studerende har det, og hvordan de deltager i undervisningen, viste sig at være en afgørende pædagogisk ressource for underviserne. En følge deraf var, at underviserne oplevede dalende motivation, nedbrudt selvforståelse og nedsat jobtilfredshed,” fortæller hun. 

Fremtidsperspektiverne for digitaliseret undervisning

Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at universiteterne nøje bør overveje, hvordan de kan understøtte bæredygtige og adaptive læreridentiteter, der er forenelige med den stigende digitalisering af undervisningsmiljøer. Studiet har vist, at undervisning er en aktivitet, som inkluderer fysiske, sanselige og emotionelle aspekter hos underviserne, og at læreridentiteter er følsomme over for strukturelle ændringer på universiteterne.

”Desuden fremhæver undersøgelsen et overset grundvilkår i undervisningen, nemlig at underviserne bruger deres praktiske sans til at navigere, justere og kvalificere undervisningen i forhold til de studerende. Den faktiske brug af praktisk sans har vist sig at være meget motiverende for underviserne og bidrager til deres følelse af påskønnelse, samhørighed, kompetence og engagement, og hvordan de forestiller sig en fremtidig karrierebane,” konkluderer Mette Krogh Christensen.

Læs mere om projektet

Undersøgelsen er en del af et forskningsinitiativ om efter- og videreuddannelse og den kropsligt forankrede læreridentitet indenfor sundhedsvidenskabelig uddannelse. Den første artikel “Embodied teacher identity: a qualitative study on ‘practical sense’ as a basic pedagogical condition in times of Covid 19” blev udgivet i 2022 og du kan læse mere her:

  • Christensen, M.K., Nielsen, KJ.S. & O’Neill, L.D. Embodied teacher identity: a qualitative study on ‘practical sense’ as a basic pedagogical condition in times of Covid-19.Adv in Health Sci Educ 27, 577–603 (2022). https://doi.org/10.1007/s10459-022-10102-0

Hvis du vil vide mere om forskningsprojektet, kan du læse med her, eller kontakte lektor Mette Krogh Christensen på mette.k.christensen@au.dk eller telefon +45 93 50 90 38.

[Opdatering pr. 04.10.2023] Du kan også læse Mette Krogh Christensens debatartikel, 'Ubehagelig udvikling', i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift her.

Bag om forskningsresultatet

PUNKTER

INDHOLD OG FORMÅL

Studietype

Kvalitative interviews med 19 universitetsundervisere.

Eksterne samarbejdspartnere

Syddansk Universitet.  

Ekstern finansiering

Studiet har ikke modtaget ekstern finansiering.

Interessekonflikt

Forfatterne har ingen interessekonflikter. 

Link til videnskabelig artikel

https://doi.org/10.1007/s10459-022-10102-0

Kontaktdata

Lektor Mette Krogh Christensen, Centre for Educational Development, Aarhus Universitet.

E-mail: mette.k.christensen@au.dk

Telefon +45 93 50 90 38.